Pædagogmedhjælper til flyverfunktion i både vuggestue og børnehave til Børnehuset Bag Elefanterne
Børnehuset Bag Elefanterne er en integreret 0-6 års daginstitution med tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi har 120 børn, 26 medarbejdere, en pædagogisk leder, to i køkken og en gårdmand.
Lige nu mangler vi en pædagogmedhjælper til en flyverstilling i vores skønne hus.
Vi ligger i Carlsberg, tæt på S-tog, Metro, Søndermarken, Jacobsens Have og Zoologisk Have, som vi benytter flittigt, når vi er på ture ude af huset.
Vi bor i et skønt, gammelt hus med skøn legeplads, der rummer flere forskellige legemiljøer. Vi er en del af klyngen ”Børnefortællingen”, hvor børneperspektivet er i fokus, og som står centralt i vores beslutninger og planlægning af den pædagogiske praksis.
Vi arbejder med det gode børneliv gennem tætte og nærværende relationer, stærke børnefællesskaber, spændende legemiljøer, genkendelige pædagogiske rutiner og et tæt forældresamarbejde.
Vi arbejder struktureret med både vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter – herunder masser af plads til leg. Vi arbejder med fælles pædagogiske månedstemaer, som sætter retning for indholdet i aktiviteterne. Vi arbejder med kollegial feedback, og vi er altid nysgerrige på, hvordan vi kan justere og forfine vores pædagogiske praksis til gavn for børnene.
Alle medarbejdere, uanset baggrund eller uddannelsesniveau, er vigtige for hverdagen i Bag Elefanterne. Vi lykkes bedst med kerneopgaven, når vi arbejder bevidst med styrken i vores forskelligheder og formår at sætte de forskellige kompetencer vi har i spil.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med LFS og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er som pædagogmedhjælper og på 28-30 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. august 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Vil du høre nærmere, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lene Marie Praefke Andersen på mail: NX53@kk.dk.
Læs mere på Bag Elefanterne.
Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV.
Søg via linket senest mandag den 1. juni 2026
Vi glæder os til at læse din ansøgning.